Selskaberne, der håndterer milliardindustrien, kalder det spild af borgernes penge, når nogle kommuner forsøger at lave egne regler, der forbyder slam.

Sune Aagot Sckerl er formand for den slamindustri, "Brancheforeningen for genanvendelse af organiske restprodukter til jordbrugsformål", i daglig tale BGORJ, der lever af at håndtere de danske kommuners spildevand.

- Værdien af det slam, der bliver produceret i Danmark, er jo ret betragteligt. Økonomien er måske omkring en kvart milliard, og der er måske 2000 jobs i den branche, siger brancheformanden.

Han føler sig provokeret, når kommunerne laver egne regler og betaler dyrt for at få brændt deres slam af i stedet for at bruge det som gødning

- Der bliver brugt dobbelt dårlige skattepenge på noget, man ikke burde bekymre sig om lokalpolitisk.

Sune Aagot Sckerl er også forretningsområdechef i Hededanmark, en af de helt store aktører i slamindustrien. Han afviser, at selskaberne så at sige kan fortynde problemet ved at blande slamportioner med for høje grænseværdier med andre portioner med lave grænseværdier.

- Det er et helt klippefast regelsæt, at man ikke må fortynde sig ud af en forurening. Grænseværdierne bliver altid overholdt. Det siger sig selv. I min optik er der overhovedet ingen brådne kar i denne her branche, siger Sune Aagot Sckerl.

Alligevel er mange nordjyske politikere og miljømedarbejdere bekymrede –især fordi en kommune ikke engang kan sikre sig mod at få slam på markerne fra andre kommuner, selv når en kommunalbestyrelse har valgt at betale flere hundrede tusinde kroner for at få deres slam brændt.

- Men vi bliver nødt til at handle ud fra fakta og ikke på følelser. Vi tager meget gerne en snak med de nordjyske politikere. Vi har faktisk flere gange forsøgt at komme i kontakt med dem og vil gerne vise dem vores dokumentation, siger Sune Aagot Sckerl.