Slap billigt fra årets første storm

Falck har ikke haft så travlt som ventet, efter årets første storm har passeret det nordjyske.

- Det ser slet ikke så slemt ud som vi kunne have frygtet, siger vagtchef Tommy Sørensen fra Falck til TV2/Nord.

- Vi har været ude til godt 25 væltede træer i løbet af natten, primært i området omkring Skørping og Mariager, og her efter klokken halv seks, hvor folk begynder at stå op og tage på arbejde, er der kommet yderligere cirka 25 anmeldelser ind. Umiddelbart lyder det af meget, men det er ikke slemt i forhold til regionens størrelse, fortsætter han.

Stormen startede hårdest ud i den sydøstlige del af Nordjylland, mens vinden pludselig tog til fra godt 11 sekundmeter til 25 sekundmeter i Hirtshals omkring klokken halv to i nat.


Seneste nyt

fra Nordjylland