Spiseguide-redaktør: Nordjylland har Michelin-potentiale

Regeringen vil øremærke 40 millioner til dansk gastronomi, og det glæder de nordjyske toprestauranter, som går efter en Michelinstjerne til regionen. Redaktør for Den Danske Spiseguide tror på ambitionerne om stjernedrys over Nordjylland.

Regeringen vil øremærke 40 millioner kroner over fire år til at løfte dansk gastronomi. Det er en del af regeringens finanslovsudspil, som bliver fremlagt torsdag.

Nyheden er blevet taget godt imod ved GastroNorth, som er et samarbejde mellem ti gourmetrestauranter i Nordjylland. Samarbejdet er blevet indgået med en klar ambition om at få Michelinstjerner til Nordjylland.

Redaktøren for Den Danske Spiseguide, Bent Christensen, tror på, at Nordjylland har potentiale for at få en eller flere stjerner.

- Nordjylland har nogle af landets bedste råvarer tilgængelige – blandt andet fisk, skaldyr, vildt og bær. Der er kreativitet i køkkenet hos de bedste restauranter, der er faglig dygtighed – og så er der ambitioner og konkurrenceforhold, siger Bent Christensen.

quote Hvis man før i tiden spurgte udenfor Aalborg om Vendsyssels bedste kokke, så kunne man ikke nævne ret mange. Nu ved man godt, hvem kokkene er. 

Bent Christensen, redaktør, Den Danske Spiseguide

På trods af konkurrencen har Ruths Hotel, Vendia Bryghus, Restaurant Fusion, Mortens Kro, Gourmetrestaurant Bühlmann, Restaurant Textur, La Locanda, Restaurant Applaus, Strandhotellet Blokhus og Brøndums Hotel altså en fælles ambition om at få en stjerne til Nordjylland – og om det er den ene eller den anden restaurant, der bliver hædret med en Michelinstjerne, er mindre vigtigt.

- Det gavner ikke kun restauranter at få en Michelinstjerne, det gavner hele området, fordi det trækker masser af turister til, som jo også bruger penge andre steder end bare på restauranten, siger Mads Stenstrup, der er kommunikationsansvarlig hos GastroNorth.

Bent Christensen fra Den Danske Spiseguide mener, at restauranterne kan speede processen op, hvis de lægger den nordjyske beskedenhed væk – og i stedet praler af, hvad de kan.

- Det er ikke nok, at man selv ved, at man laver noget fantastisk. Man må fortælle om hvor god, man er, siger Bent Christensen.

Han mener dog, at det går den rigtige vej.

- Hvis man før i tiden spurgte udenfor Aalborg om Vendsyssels bedste kokke, så kunne man ikke nævne ret mange. Nu ved man godt, hvem kokkene er. Det er den vej, vi skal frem, siger han.

De 40 millioner kroner skal fordeles over hele landet over en periode på fire år. Ved GastroNorth mener de, at pengene vil kunne gøre en forskel.

- Vores mål er at skabe international bevågenhed om restauranterne. Det kan pengene hjælpe til. Samtidig kan vi også bruge pengene til at styrke samarbejdet mellem lokale råvareproducenter og restauranterne, siger Mads Stenstrup.

 

Michelinstjerner til Nordjylland?

40_percent,default_thumb

play Udebleven Michelin-stjerne: - Kunne have trukket arbejdskraft til Nordjylland

tabu.jpg

gallery De fik ingen Michelin-stjerne, men de fik ”The Plate”

180219 Michelin Aarhus uddeling

Se listen her: 28 danske restauranter får Michelin-stjerner

180219 Mikael Justesen

Ingen stjernedrys over Nordjylland: "De må have dyppet i den forkerte sovs"

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland