De to forgangne uger har politiet været på vejene med alkometret. 95 blev stoppet for spirituskørsel.
Nordjyllands Politis fangst ved de to forgangne ugers spritrazzia er ikke til at tage fejl af . 95 blev snuppet for spirituskørsel, mens to blev taget for narkokørsel.
Weekenden i uge 28 og det meste af uge 29 var de på udkig efter bilister med spiritus eller narko i blodet. Aktionen blev foretaget i hele Nordjylland.
Alene på fem timer natten til søndag den 24. juli blev der taget 14 overtrædelser for spirituskørsel. På de fem timer i tidsrummet 03-08 stod politiet klar til at teste bilisterne ved limfjordsbroen i Aalborg.
Udover aktionens hovedformål, spiritus - og narkokørsel, gik en masse andre også i fælden. Nordjyllands Politi skrev mange sager vedrørende kørsel uden førerret, ulovlige knallerter, manglende selebrug og brug af mobiltelefon under kørsel.