Stak af fra trafikuheld

Et trafikuheld ved Brønderslev skabte tirsdag morgen problemer for trafikanterne. En mand er anholdt. Opdateret.

Tirsdag morgen klokken 6.53 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om et biluheld ved motorvejstilkørslen ved Brønderslev Centrum på Jerslevvej. Tre biler stødte sammen. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

I en længere periode var trafikken påvirket, mens der blev ryddet op efter sammenstødet, og trafikanterne blev derfor ledt videre til den næste afkørsel ved Brønderslev. Motorvejstilkørslen er tirsdag formiddag igen åbnet op for trafik.

En læge var tilfældigt på stedet, og han tilkaldte to ambulancer til to lettere tilskadekomne, der blev bragt til skadestuen.

Nordjyllands Politi sendte samtidig en hundepatrulje til stedet, da vidner havde set en af de implicerede i biluheldet løbe fra stedet. Han blev kort efter anholdt på mistanke om spirituskørsel.

Opdateret.


Seneste nyt

fra Nordjylland