Startede som en protest: Skovens Dag fylder 10 år

Protestdagen for bevare Uhrehøje Plantage ved Farsø er efterhånden blevet en tradition - søndag fyldte Skovens Dag 10 år.

Søndag blev der for 10. gang afholdt Skovens Dag i Uhrehøje Plantage ved Farsø - med både borgmestertale, nykomponeret sang til skoven og kagemand til alle.

En fejring, der må betegnes som usædvanligt traditionel, for en dag, der egentlig begyndte som en protest.

Lokale kræfter gik i 2008 sammen om initiativet Skovens Dag, da de frygtede, at byrådet i Vesthimmerlands Kommune kunne finde på at sælge Uhrehøje Plantage. Derfor skulle de mange aktiviteter, som skoven rummer, gøres synlige.

Heldigvis blev salget af plantagen bare ved planerne, men Skovens Dag og samarbejdet mellem Uhrehøjegruppen og Vesthimmerlands Kommunes naturvejleder, Karin Winther, fortsatte.

Ved den 10. udgave af Skovens Dag i dag, søndag, holdt borgmester Per Bach Laursen (V) tale, og der var urpremiere på en ny hymne til skoven skrevet og fremført af Per Iversen.

Bagefter kunne de fremmødte deltage i skattejagt, møde en jæger, tage en tur i hestevogn eller køre på mountainbike, hvis ikke en "krible-krable"-tur i waders i søen fristede mere. Derudover var der mulighed for at smage på kryddersnapse, bage pandekager over bål, klatre i træer eller prøve svævebanen. 

Skovens dag i hele Danmark, også i Uhrehøj plantage ved Farsø, selvom det for 10 år siden så sort ud, da havde kommunen nemlig planer om at sælge plantagen, men det blev ikke til noget, så i dag kunne naturvejleder Karin Winther i stedet glæde sig over at holde åben skovdag med omkring 300 mennesker, store som små, familier med små børn, og for 10 år i træk med høj solskin i følge naturvejlederen

 

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

 

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

 

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

 

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

 

 
 
Foto: Mogens Jørgensen

 


Seneste nyt

fra Nordjylland