Statsministeren: Nordjylland har fået en fair andel af arbejdspladser

De nordjyske politikere er skuffede over, at Nordjylland kun har fået 10 procent af de 4000 statslige arbejdspladser, der onsdag har fået besked om udflytning, men statsministeren mener ikke, at regionen er blevet forbigået.

Reaktionerne fra de nordjyske politikere har været blandede oven på nyheden om, at Nordjylland kun får 400 ud af de 4000 statslige arbejdspladser, der skal flyttes som del af regeringens Bedre Balance II-plan. 

En plan, der blev præsenteret onsdag klokken 13 på pressemøde i Statsministeriet. Og en plan, i hvilken Nordjylland - efter statsminister Lars Løkke Rasmussens mening - ikke er blevet forfordelt, selv om regionen er den, der får færrest arbejdspladser.

- Det her skal ses oven på Bedre Balance I. Og når vi lægger det hele sammen, har Nordjylland fået sin fair andel. Jeg ved godt, at man nu sidder og sammenligner absolutte tal mellem Nordjylland og Midtjylland, men nu bor der altså flere mennesker i Midtjylland. Det rokker ikke ved, at der flyttes arbejdspladser ind i Nordjylland og en ny uddannelsesstation til Hobro, og vi styrker nogle af de udflytninger, vi foretog i første runde, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Nordjylland er styrket

I juni 2017 blev Nordjylland tildelt 220 nye statslige arbejdspladser, da regeringen besluttede at flytte dele af Skat ud i landet, mens det i 2015 blev besluttet, at op mod 700 statslige arbejdspladser skulle flyttes til Nordjylland som del af Bedre Balance I. Skattearbejdspladserne er dog indregnet i de 400, regeringen har præsenteret i dag. 

Derfor mener statsministeren, at 10 procent af arbejdspladserne i denne omgang er passende for Nordjylland.

- Og så tror jeg, når vi kigger på geografi, at vi skal passe på ikke bare at kigge på administrative grænser. Det er jo ikke grænser, arbejdsmarkedet respekterer. Man kan jo godt køre hen over regionsgrænsen både den ene og den anden vej. Og hele det nordjyske område og det nordlige af Midtjylland styrkes ved det her, siger Lars Løkke Rasmussen.

Geografi spænder ikke ben

600 nye arbejdspladser i Forsvaret er endnu ikke placeret, da et endeligt forlig endnu ikke er på plads. Derfor ville Lars Løkke Rasmussen heller ikke udtale sig om, hvorvidt nogle af de arbejdspladser kunne ende på flådestationen i Frederikshavn. 

Til gengæld afviste statsministeren, at det skulle være store geografiske afstande fra hovedstaden til Nordjylland, der havde medvirket til, at ikke flere arbejdspladser er blevet placeret her i regionen denne gang.

- Aalborg er jo en kommune, som er i fremmarch. Jeg glæder mig jo, hver gang jeg kommer til Aalborg, og man kan se det fysisk, at det er en by, der udvikler sig. I øvrigt også med et stærkt universitetsmiljø og nogle stærke kompetencer. Så nej, det er ikke tilfældet, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen. 

Lars Løkke Rasmussen mener, at man har lavet en fair fordeling af de statslige arbejdsplader, der nu skal udflyttes. Også i forhold til Nordjylland.

Statslige arbejdspladser til Nordjylland

def_thumb,50_percent

play Analytiker: Forsvars-stillinger på vej til Frederikshavn

170118 mogens jespersen arne boelt

play Jubel i Hjørring - skuffelse i Mariagerfjord

def_thumb,50_percent

play Skuffet SF: Nordjylland får mindst ud af aftalen

def_thumb,50_percent

play Statsministeren: Nordjylland har fået en fair andel af arbejdspladser

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland