Da sygeplejersken Merete Bonde Pilgaard i 2013 stiftede Venligboerne, forestillede hun sig ikke i sin vildeste fantasi, at bevægelsen ville blive kendt i både ind- og udland. Egentlig håbede hun bare, at hendes egen kommune, Hjørring Kommune, ville blive et mere venligt sted.

Fem år efter stiftelsen har organisationen over 150.000 medlemmer fordelt i undergrupper verden over. Bevægelsen har været indstillet til Nobels Fredspris, og Merete Bonde Pilgaard er blevet kåret som Årets Nordjyde.

Det lyder som en succeshistorie – men for stifteren har det taget overhånd. Venligboerne er blevet for stor, og grundtanken bag bevægelsen er druknet.

- Det handler om venlighed, og som det er blevet større og større, har det været svært at fastholde grundideen, siger Merete Bonde Pilgaard, da hun torsdag er gæst i Fokus.

Hun henviser til de tre nøglesætninger for Venligboerne.

- Jeg har kunnet mærke, at det næsten blev en kamp at blive ved med at gentage nøglesætningerne. Der er blevet skabt fantastiske fællesskaber verden over i Venligboerne, og det er fint, men så er det ikke sikkert, at jeg skal blive ved med at råbe, at tanken var noget andet, siger hun.

Venligboerne blev synonym med flygtningehjælp

Halvandet år efter stiftelsen af Venligboerne opstod undergruppen ”Flygtningehjælp i Hjørring”. Og hurtigt blev Venligboerne synonym med hjælp til flygtninge – i en tid, hvor mange flygtninge kom til Danmark og fyldte meget i den politiske debat.

Venligboere arrangerede fællesspisning med asylansøgerne, hjalp dem med at flytte og lavede fælles aktiviteter såsom kagebagning.

Selvom Merete Bonde Pilgaard selv var med til at starte undergruppen, mener hun, at fokusset på flygtninge har været med til at spænde ben for Venligboernes hovedbudskab.

- Det er ikke kun flygtninge, det handler om. Det handler om mennesker generelt. Det begyndte at ærgre mig, at folk fik opfattelsen af, at vi kun havde en målgruppe – at vi kun var opmærksomme på flygtninge. Men tanken var jo, at opmærksomheden skulle rettes mod alle de mennesker, man støder på, siger hun.

Samtidig oplevede Merete Bonde Pilgaard, at bevægelsen blev for politisk. Tanken var ikke at påvirke den politiske debat – men det var netop det, der skete.

- Bruger man Venligboerne som løftestang til at ændre asyllovgivningen, så ekskluderer man nogen. Så er Venligboerne pludselig ikke for alle mennesker, siger Merete Bonde Pilgaard.

- Det er den rigtige beslutning

Den 13. september sagde Merete Bonde Pilgaard stop. På sin Facebookside skrev hun, at hun forlod Venligboerne, fordi bevægelsen for mange er blevet et projekt, som har taget en politisk drejning.

Bag beslutningen ligger mange overvejelser. Alligevel føler Merete Bonde Pilgaard, at det har været den bedste løsning for hende.

- Det har været en proces at nå frem til, at det var det, jeg havde lyst til at gøre. Jeg er lettet over det og glad for det – det er den rigtige beslutning, siger hun.

Se hele interviewet med Merete Bonde Pilgaard øverst i artiklen.