Stinkende protest: Thorkil afleverede selv sit skrald til kommunen

En mand fra Aalborg har ikke fået tømt sin skraldespand siden den 3. januar. Derfor besluttede han tirsdag selv at aflevere sit affald hos kommunen.

Hvad gør man, når man ikke har fået hentet sit skrald siden den 3. januar og i øvrigt har haft gang i et længere tovtrækkeri med Aalborg Kommuner i flere måneder? 

Jo, hvis man hedder Torkil Jensen tager man affære og afleverer da bare selv sit skrald - madrester, kattegrus og bleer - til kommunen. For nu vil han ikke finde sig i flere skænderier med den kommune, der ellers ploblemfrit har hentet hans skrald på Solhøjsvej i Aalborg Øst siden 1967.

Det var altså, lige indtil Aalborg Kommune i oktober sidste år indførte en ny affaldsordning med nye containere, mere sortering og sjældnere afhentning. For med de nye regler opstod der pludselig et problem.

Fem centimeter højt problem

Det hele begyndte, da skraldemændene efter den nye ordning pludselig ikke længere ville sætte affaldscontaineren på plads i skuret igen, når de havde tømt den.

quote Der kom en flink dame, som kigger på kanten, og så hun: "Den der er ikke et problem".

Thorkil Jensen

Problemet var åbenbart en fem centiemeter høj kant ved skuret, som containeren ikke kunne komme op over. Thorkil Jensen klagede efter et par uger til kommunen, som nogle måneder senere sendte en konsulent ud for at kigge på kanten.

- Der kom en flink dame, som kigger på kantet, og så siger hun: ”Den der er ikke et problem”. Men så vender hun sig om og peger på indkørslen og siger: ”Men det der er en alt for voldsom stigning”, siger Thorkil Jensen til TV2 Nord.

Ingen chefer til stede

Men Thorkil Jensen tjekker arbejdsmiljøloven og finder ud af, at indkørslen efter reglerne ikke er for stejl, så han klager igen til kommunen. Nu er skraldebilen så begyndt bare at køre forbi Thorkils hus - uden at tage affaldet med. Derfor har han selv taget affaldet med til renovationsvæsenets administrationsbygning tirsdag formiddag som en protest over kommunens håndtering af sagen. 

Det får han dog ikke så meget ud af. Alle chefer er væk på ledelsesseminar, så Thorkild Jensen kan ikke komme til at tale med dem.

Og affaldet? Det vil de heller ikke tage imod hos Aalborg Renovation.

Lover gentagelse

- Man må ikke komme og aflevere sit affald på renovationsvæsenet, fordi det bliver regnet som henkastet affald, siger Thorkil Jensen.

Han lod nu alligevel sækkene stå, og han er klar til at gentage sin protest igen om 14 dage, hvis ikke skraldebilen tager hans skrald med denne gang heller. 

- Hvis jeg ikke får hentet affald hver anden mandag, som jeg betaler for til et monopolsystem, som har eneretten på at afhente affald, så kommer jeg den efterfølgende tirsdag klokken 10 og afleverer mine affaldssække her på adressen. Og det bliver ved med at ske, indtil vi har fundet en løsning på mit affald, siger Thorkil Jensen. 

Nye regler for renovation i Aalborg Kommune sætter mange borgeres tålmodighed på prøve

Seneste nyt

fra Nordjylland