Stopper byggeri i Skagen

Frederikshavn Kommune har standset byggeriet af et hus i Skagen.

Det er et hus på Kjeldergangen 3 i Skagens gamle bydel, som ifølge kommunen bliver 80 centimeter for højt, skriver Nordjyske.

Bygherren, arkitekt Leo Andersen fra Randers, er tidligere blevet politianmeldt, da han rev det gamle hus på grunden ned uden kommunens tilladelse.

Leo Andersen siger til Nordjyske, at han har opført det nye hus ifølge byggetilladelsen, og at det er en fejlmåling af nabohuset, der er syld i misæren.

Byrådsmedlem Jens Hedegaard Kristensen (Soc.dem.) har forlangt sagen behandlet på det kommende møde i plan- og miljøudvalget.


Seneste nyt

fra Nordjylland