TV2 Nord

Person fundet død i Aalborg: Tre personer sigtet for drab

00:30

Tre personer blev onsdag eftermiddag anholdt efter fundet af en død person på en adresse på Vesterbro. Nordjyllands Politi kalder dødsfaldet "mistænkeligt"

Foto: Tommy Hald

Foto: Tommy Hald

Foto: Tommy Hald

1 af 4

Flere personer er onsdag eftermiddag blevet anholdt og sigtet for drab under en større politiaktion på Vesterbro i Aalborg efter fundet af en død person. Nordjyllands Politi kalder dødsfaldet mistænkeligt.

En person er onsdag eftermiddag kort efter klokken 15.15 blevet fundet død på adressen Vesterbro 64 i Aalborg. Politiet betragter dødsfaldet som mistænkeligt.

Politiet modtog anmeldelse om at en mand var fundet livløs og ved lægens ankomst til stedet blev han erklæret død.

Kort tid efter blev tre personer anholdt, iført såkaldte DNA-dragter og taget med på politigården. De er alle onsdag aften blevet sigtet for drab. Det oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi ved endnu ikke hvem den afdøde er eller hvor han kommer fra. Vicepolitiinspektøren er derfor også meget forsigtig med at udtale sig om den afdøde, men han fortæller at området siden manden blev fundet onsdag eftermiddag og at man onsdag aften venter på politiets teknikere, så man kan foretage gerningsstedsundersøgelser.

- Vi kommer til at arbejde på højtryk hele aftenen og godt ud på natten også, siger Frank Olsen, der videre siger, at man er i færd med at sikre beviser fra de tre anholdte inden de skal afhøres.

- Og så arbejder vi selvfølgelig på at få klarlagt omstændighederne omkring mandens død, siger vicepolitiinspektøren.

Den afdøde blev fundet på et værtshus med adresse på Vesterbro 64. Værtshuset har dog været lukket siden årsskiftet.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto