Stor politiaktion i Aalborg: Efterforsker mulig skudepisode

Nordjyllands Politi har været ude på en større indsats mandag morgen grundet en anmeldelse om skyderi omkring Godfred Hansenvej i Aalborg SØ.

Nordjyllands Politi modtog mandag morgen en anmeldelse, om en formodet skudepisode omkring Godfred Hansensvej i Aalborg SØ. 

Kort efter klokken 09.00 sendte Nordjyllands Politi flere politifolk til området, skriver de i en pressemeddelelse.

Her fik politiet hurtigt kontakt med anmelderen, en lokal mand, og man er nu i gang med at afhøre denne person.

På nuværende tidspunkt, oplyser politiet, er der ikke noget, som tyder på, at der er afgivet skarpe skud og ingen er efter politiets oplysninger ramt.

- Vores indledende efterforskning har vist, at der er tale om et opgør i et kriminelt miljø, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der understreger, at politiets efterforskere nu arbejder på at få belyst hele hændelsesforløbet nærmere. 

Det var her, på Godfred Hansensvej i Aalborg SØ, politiet rykkede ud mandag formiddag.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland