Stort fyrværkerilager afsløret i Kongerslev

Nordjyllands Politi har i dag fundet et større lager af ulovligt fyrværkeri i et parcelhus på en stille villavej i Kongerslev.

Et anonymt tip fik her til eftermiddag politiet til et tjecke en adresse i Kongerslev. Her fandt man fem paller med store og ulovlige kanonslag.

- Det drejer sig om vi får et tip fra en borger omkring en adresse i Kongerslev. Vores efterforskere tager ned og kigger på og i en firtliggende garage finder de så fem Euro-paller fyldet op med diverse kanonslag, siger Frank Liltorp, vagtchef ved Nordjyllands Politi til TV2/Nord.

Fordi lageret var så stort, blev bomberyddere fra Skive Kaserne tilkaldt for at fjerne det. De mange paller med ulovligt fyrværkeri er nu kørt til destruering.

- Fyrværkeriet stod tørt, og der var ikke den store fare. Men hvis det var udsat for varme eller gnister, ville det have haft nogle konsekvenser med hensyn til de omliggende huse, siger Frank Liltorp.

Ejer af garagen er en 28-årig familiefar. Manden vil nu blive sigtet for besiddelse af ulovligt fyrværkeri.


Seneste nyt

fra Nordjylland