Støt Jesper: Velgørenheds-koncert med Ib Grønbech

Jesper Sørensen kæmper for at holde det årlige Progeriatræf i Danmark. Nu går TV2/Nord og Brønderslev Handel med i kampen.

Ib Grønbech og band stiller kvit og frit op, når TV2/Nord og Brønderslev Handel i samarbejde stabler en støttekoncert til fordel for Jesper Sørensen, bedre kendt som Progeria-Jesper, på benene.

Jesper Sørensen fra Poulstrup kæmper i øjeblikket for at samle penge ind, så det årlige progeria-træf hvor Europas 25 progeriabørn samles, kan blive holdt i Danmark.

Jesper lider selv af progeria, der er en sygdom, som får kroppen til at ældes med otte gange den normale hastighed. Han er i dag 16 år og er på vej til at gennemføre 10. klasse. Han blev verdenskendt i Danmark, da dokumentaren Drengen i den gamle krop, som TV2/Nord producerede for TV2 løb over skærmen i 2008.

Han er allerede godt i gang med at samle ind til progeria-træffet, der skal finde sted i august, og med indtægterne fra støttekoncerten, som går ubeskåret til indsamlingen, tager han et stort skridt mod målet.

Koncerten finder sted 15. juni i Brønderslev Hallen, og man kan allerede fra i dag købe billetter. Det sker lige HER


Seneste nyt

fra Nordjylland