Streetrace på Sindal Flyveplads

Lørdag den 23. august kl. 10.00 afholdes årets andet store lovlige streetrace arrangement med publikumsadgang på Sindal Flyveplads.

<b>Lovligt streetrace</b>
Brian Johansen fra 402meter.dk udtaler:
- Selvom bilerne begynder at køre virkelig stærkt er det stadigvæk formålet at give de unge bilister et sportsligt alternativ til det ulovlige gaderæs. Til dette arrangement har vi et meget stort antal tilmeldte ikke bare fra Danmark men også fra Norge og Sverige og racet i Sindal har efterhånden udviklet sig til det næststørste streetrace arrangement i Danmark.

<b>Kommer fra USA</b>
Streetrace stammer oprindelig fra Amerika og er en accelerations konkurrence, hvor to biler gennemkører en strækning på 402 meter fra stående start, hvilket også er den typiske strækning mellem to lyskurver i de fleste større amerikanske byer.

Siden har sporten bredt sig til Europa og Japan hvor man også afvikler konkurrencer på højt professionelt niveau.
I mangel af baner og grundet sportens hidtidige status som subkultur i Danmark, er løb ofte blevet afholdt som ulovligt gaderæs med stor risiko for skader på deltagere og tilskuere.

Brian Johansen udtaler yderligere:
- Vi ønsker at deltagere og publikums skal kunne mødes om deres fælles interesse for biler og 402 meter konkurrencen, uden at skulle bryde færdselsloven og sætte andres og eget liv på spil. Vi har derfor altid optimalt fokus på netop sikkerheden og bl.a. er der altid ambulance og læge på plads ved vores løb.

<b>Effektiv afvikling</b>
For at sikre en effektiv afvikling og tidtagning har 402meter.dk allieret sig med det ligeledes Nordjyske Racetiming.dk, der har udviklet et tidtagningsanlæg specielt til streetrace sporten.

- At det overhovedet kan lykkedes igen at arrangere lovligt streetrace i Nordjylland, skyldes igen stor imødekommenhed fra Hjørring Politiet og Sindal Flyveplads, samt vores store korps af frivillige hjælpere. Kan vi gennem vores arrangementer bidrage til at redde blot et enkelt ungt menneske fra følgerne af det ulovlige gaderæs, så er vores mission opfyldt, udtaler Brian Johansen afslutningsvis.

<b>Dansk Legal Streetrace</b>
Både 402meter.dk og Racetiming.dk er initiativtagere og yder støtte til den lovlige streetrace sport i Danmark gennem landsorganisationen Dansk Legal Streetrace Union (DLSU).

Flere nyheder fra TV2 Nord