Sygehusgrund i Terndrup kan være forurenet med kviksølv

Sagen om den forurenede sygehusgrund i Terndrup tager nu en ny drejning, idet en tidligere overlæge på sygehuset minder om en næsten glemt kviksølvforurening.

Nu var der ellers lige sluttet fred mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland. Den sidste forurening på grunden skal fjernes, har regionen lovet, og så kunne sagen om den forurenede sygehusgrund i Terndrup være sluttet dér.

Men Åge Astrup, tidligere overlæge på Terndrup Sygehus, minder nu om en næsten glemt kviksølvforurening i sygehusets gamle laboratorium.

- Vi havde det uheld, at apparatet, som arbejdede med kviksølv var utæt. Det varede meget længe, før vi opdagede det, fortæller Åge Astrup, som var på sygehuset fra 1957 til 1985.

Ifølge ham var der løbet så meget kviksølv ned på gulvbrædderne og videre ned på jorden, at apparatet flere gange måtte tilføres nyt kviksølv.

- Der blev målt et meget højt niveau af kviksølvdampe i laboratoriet, så laboranterne måtte undersøges i nogen tid for at se, om de havde fået forgiftning, fortæller Åge Astrup.

Det fremgår ikke af den aktindsigt, TV2 Nord har søgt, om kviksølvet er blevet renset fra grunden sammen med den øvrige forurening, eller om der overhovedet er fundet kviksølv i jorden på grunden.

Se mere i TV2 Nords nyhedsudsendelse klokken 19.30.


Salget af sygehusgrunden

051017 Sygehusgrunden i Terndrup

Sygehusgrunden: Det sidste punktum er sat - nu kommer der boliger på grunden

090217 Kviksølv på sygehusgrunden

play Sygehusgrund i Terndrup dobbelttjekkes: Nye ejere tager ikke nogen chancer

60_percent,default_thumb

play Hvad er op og ned? Juridisk chef svarer på spørgsmål om sygehusgrunden i Terndrup

210916 Sygehusgrunden i Terndrup

play Sygehusgrund er attraktiv

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland