Tag hunden med på skovtur

Foto: Christell Maria Iversen

Politikerne i Mariagerfjord Kommune vil gøre det nemmere at få hunden med i skoven uden snor. Men først skal borgerne med på råd.

Kommunens udvalg for Teknik og Miljø har på det seneste møde besluttet, at man vil undersøge mulighederne for at lave hundeskove. Kommunen har fundet frem til tre områder, som i første omgang skal undersøges nærmere.

De tre områder er Hadsund Lilleskov, en del af Hobro Østerskov og Rinddalene.

De tre områder, der dækker mellem 2 og 6 ha, er alle placeret i tilknytning til kommunens større byer, undtaget Arden, der allerede har en hundeskov i den sydlige del af Rold Skov.

Inden kommunen træffer endelig beslutning om placeringen af en eller flere hundeskove, vil man samle alle gode idéer, ris og ros sammen fra borgerne.

Se forslagene

Du kan se den præcise afgrænsning af de foreslåede hundeskove og komme med dine kommentarer her

Flere nyheder fra TV2 Nord