Taxachauffører skal være vagter

DanTaxis ansatte skal både være vagt og chauffør i fremtiden, når de er på arbejde.

Taxichaufførerne hos DanTaxi Aalborg får i fremtiden en ekstra opgave, når de er på arbejde. De skal nemlig agere vagt samtidig med, at de kører passagerer rundt i byen.

- Chaufførerne er jo alligevel på gaden døgnet rundt og kender deres lokalområde. Samtidig er de vant til at bemærke, hvad der foregår i gadebilledet. Og så får vi brugt ventetiden fornuftigt, siger John Vanggaard, adm. direktør i Dantaxi Aalborg.

- Vi tror på, at vores store synlighed i gadebilledet sammen med den korte reaktions tid, helt bestemt vil skab en præventiv effekt, der vil afskrække tyve fra at begå indbrud, siger Martin Simonsen, direktør i Quick Response Alarm.

DanTaxi har i alt 140 vogne og derfor forventer de, at de altid kan være fremme på stedet ti minutter efter et opkald, hvilket vil gøre tyvene utrygge og forskrækkede.

Aftalen mellem DanTaxi Aalborg og Quick Response Alarm er den første af sin art i landet, men Martin Simonsen ser frem til, at vagtservicen kan udvides til hele Dantaxi?s dækningsområde

Flere nyheder fra TV2 Nord