TDC til M1-ansatte: Flyt eller bliv fyret

M1's kontor i Aalborg lukker ned pr. 1. januar 2013. Foto: TV2/Nord

De 40 ansatte i M1 har et valg. Flyt fra Aalborg til København eller find et nyt job.

Meldingen fra TDC er kontant efter opkøbet af M1. Hvis ikke de 40 ansatte i Aalborg flytter til København, bliver de fyret. Det skriver computerworld.dk.

- I vores nye virksomhed, sidder der i forvejen 120 medarbejdere i København, hvor vi har passende lokaler. Så er det lidt nemmere at spørge 40 ansatte om de vil flytte fra Aalborg til København frem for den anden vej rundt, siger adm. direktør i Fullrate, Peter Mægbæk Madsen til TV2/Nord.

I alt har M1 i Aalborg 40 ansatte. Et par har allerede sagt op, mens de fleste af de resterende er tilbudt et job i København.

Med fusionen, der træder i kraft pr. 1. januar 2013, har Fullrate nu 300.000 kunder - målet er 500.000.

Flere nyheder fra TV2 Nord