Tid til svampejagt

Efteråret er lig med masser af svampe. Både de spiselige og de absolut ikke spiselige.

Skovbunden bugner i øjeblikket af svampe.

- Det er fantastiske kunstværker, der er at finde i skoven lige nu, fortæller Svend Møller Nielsen, naturvejleder, Naturcenter Fosdalen, Jammerbugt Kommune.

Han opfordrer folk til at tage i skoven for at nyde synet af de mange smukke og forskelligartede svampe, der findes.

Der er en masse af de spiselige svampe, men de giftige er interessante, at se og opleve, fortæller han.

- Der er garanteret ikke mange, der har hørt om svampen ”Snylte hjortetrøffel”, siger Svend Møller Nielsen og henviser til svampen, der er en underjordisk svamp, som lever på en hjortetrøffel.

I gamle dage troede man, at den testikellignende svamp kunne hjælpe, hvis det stod sløjt til med frugtbarheden hos dyr.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland