Til VM-pause med nederlag

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

Aalborg Håndbold tabte onsdag aften 22-27 til Århus Håndbold.

Fredag samles herrelandsholdet i håndbold forud for januar måneds VM i Spanien. Her er Aalborg Håndbolds unge back, Mads Mensah Larsen med i Ulrik Wilbeks 18 mand store bruttotrup.

Men Mads Mensah Larsen fik sammen med Aalborg Håndbold en noget skidt oplevelse at gå til VM-pausen med. Onsdag aften tabte holdet 22-27 på udebane mod Århus Håndbold.

Aalborgenserne, som manglede Håvard Tvedten, Kristian Kjelling og Ole Errevik, spillede ikke en god kamp, og Århus var foran i stort set hele kampen.

Næste opgave for Aalborg Håndbold bliver 2. februar. Her skal holdet spille semifinale ved pokalturneringens finalestævne Final4. Her er modstanderen Skjern.

Flere nyheder fra TV2 Nord