Tiltrængt regn på vej til Nordjylland

Søndag kan vi se frem til regn i det nordjyske - særligt syd for fjorden.

Græsplænerne er afsvedne, blomsterne hænger og jorden støver hvorend man går. 

Danmark er netop nu ramt af den værste tørke i 10 år, og på landsplan mangler der nu cirka 95 millimeter regn.

Heldigvis er der hjælp på vej fra oven søndag, hvor regn- og tordenbyger bevæger sig op over landet.

Ifølge norske YR venter der op til 11 millimeters regn i Hobro og Mariager Fjord omkring middagstid.

I Vendsyssel og Aalborg nøjes de dog med omkring en millimeter regn.


Seneste nyt

fra Nordjylland