Tina Nedergaard trækker sig

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) trækker sig. Det meddeler hun på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Tina Nedergaard, der er opstillet i Brønderslev Kreds for Venstre, trækker sig fra sin post som undervisningsminister. Det sker i forbindelse med den ministerrokade, der kommer som følge af fyringen af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i dag.

- Statsministeren har i dag meddelt, at integrationsministeren træder tilbage. Der kommer derfor en ministerrokade. Derfor har jeg i dag meddelt statsministeren, at jeg i forbindelse med denne rokade af private årsager ønsker at udtræde af regeringen, skriver Tina Nedergaard på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Tina Nedergaard har været undervisningsminister siden februar 2010. Hun trækker sig nu af personlige årsager.

- Det har været meget spændende at være undervisningsminister. Men at være minister er også et hårdt job, og omkostningerne er blevet for store for mig og min familie. Det er årsagen til, at jeg i forbindelse med rokaden ønsker at stoppe som minister, skriver Tina Nedergaard.
Opdateres.

Tina Nedergaard afløses ifølge TV2 News af Troels Lund Poulsen (V), der i øjeblikket er skatteminister.

Opdateres.


Seneste nyt

fra Nordjylland