Tom K. hurtig i fri træning

 Tom K. hurtig i fri træning

Tom Kristensen viste gode takter, da han i fredagens frie træning op til søndagens DTM-løb på Nürburgring kørte dagens næsthurtigste tid, blot en tiendedel sekund efter franskmanden Alexandre Prémat.

- Som altid bruger vi træningen til at prøve en
masse opsætninger, og vi har fat i en god base.
Tiderne fredag var ret jævnbyrdige, så kvalifikationen
lørdag bliver meget afgørende for min rolle i
søndagens løb. Der er kun tre runder tilbage, og da
min Audi-holdkammerat Mattias Ekström fører med tolv
point ned til nærmeste konkurrent fra Mercedes, bliver
opgaven at beskytte ham og få ham kørt i position til
så mange point som muligt, siger Tom Kristensen fra
Tyskland.

Danskerens rolle i årets mesterskab er for længst
udspillet efter det dramatiske uheld i første afdeling
på Hockenheim i april. Derfor regner danskeren atter
med at skulle spille en sekundær rolle af hensyn til
teamets interesser. En mulig konsekvens af den taktik
kan som i seneste afdeling på Mugello blive en masse
infight med de konkurrerende kørere fra ærkerivalen
Mercedes.


Seneste nyt

fra Nordjylland