Truede ansatte på livet

Foto: TV2/Nord

En 38-årig mand er onsdag blevet anholdt for at true flere ansatte på værestedet Tinpotten i Hjørring.

En 38-årig mand blev onsdag morgen anholdt efter at have truet personalet på værestedet Tinpotten flere gange. Det oplyser politikommissær Peter Skovbak ved Nordjyllands Politi.

Manden har både tirsdag og onsdag morgen truet ansatte på livet. Han er nu sigtet for trusler om vold mod offentlige ansatte. Han er i forvejen kendt af politiet for lignende episoder.

Den 38-årige skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Tinpotten i Hjørring er et åbent tilbud til blandt andet stofbrugere i Hjørring kommune.

Flere nyheder fra TV2 Nord