Turisme: Arbejdspladser forsvinder med Made in Denmark

Made In Denmark er en turistmagnet for Vesthimmerland kommune, og hvis det flytter, så flytter både penge og arbejdspladser med.

Både arbejdspladser og penge kan rykke med, hvis golfturneringen Made in Denmark flytter til København. Pengemanden bag den danske afdeling af PGA Golfturneringen, Lars Larsen, truer med at flytte arrangementet væk fra Nordjylland. Det sker efter, at regionen har meldt ud, at de ikke vil støtte med syv millioner kroner.

Det vil koste prestige og arbejdspladser, lyder det fra ekspert Henrik Toft, der har været med til at lave en rapport om netop Made in Danmarks turistøkonomiske effekt. Og det har noget at sige, hvis Nordjylland og Himmerland mister golfturen.

- Min rapport har vist i de sidste to år, så er der nogle positive effekter, som går tabt, hvis man får dem flyttet til et andet sted, siger Henrik Toft, adjunkt i Sports Management på University College Nordjylland.

Hvis Lars Larsen flytter Made in Denmark, går landsdelen glip af en omsætning på 62 millioner kroner om året, og 86 jobs vil forsvinde sammen med turneringen. 

- Det betyder jo, at netop dette event her ikke kommer til at trække penge til Vesthimmerland og regionen, siger Henrik Toft.   

Som tidligere vist her på TV2 Nord, truer Lars Larsen med at flytte arrangementet, fordi han mener at Region Nordjylland er løbet fra en aftale om et tilskud til fonden bag Made in Denmark på 7, 5 millioner kroner om året de første tre år.

- Jeg kan ikke samarbejde med useriøse løgnere, for det er jo det, de er. Så det kan jeg bare ikke, siger Lars Larsen til TV2 Nord.

Regionsformand Ulla Astmann fra Socialdemokraterne nægter, at regionen har lovet noget.

- Der er ikke nogle skriftlige aftaler eller nogle politiske beslutninger på, at man vil binde sig på tre år, siger Ulla Astman.

Made in Denmark har ifølge rapporten haft en positiv effekt i Vesthimmerland.

- Der kommer en masse folk, over 80.000 mennesker kommer til denne golfturnering. Og så viser vores rapport også, at de har haft en rigtig god oplevelse til dem, der har været der, siger Henrik Toft.

- Og når man ser på, hvor stor en gevinst det har været for hele Nordjylland med hensyn til turister, med hensyn til opmærksomhed. Der synes jeg, det er meget skuffende, man ændrer på det håndslag, han har givet, siger Knud Kristensen, konservativ borgmester i Vesthimmerland kommune.

- Så er jeg nødt til at have det til København, siger Lars Larsen, der mener, at Ulla Astman er med til at lukke Made In Denmark i Nordjylland.

- Jeg mener ikke, at jeg på nogen måde er med til at lukke Made In Denmark. 17 millioner kroner i en opstartsfase er en rigtig, rigtig fin og stor hjælp til golfturneringen, siger Ulla Astman.


Made in Denmark - et stykke nordjysk golfhistorie

Made in Denmark 240817

gallery Forrygende start for Lucas Bjerregaard

60_percent,default_thumb

play Made in Denmark skudt i gang

20_percent,default_thumb

play Gatten klar til Made in Denmark

Kendisgolf

Vesthimmerland vil have Made in Denmark hjem igen

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland