Ulykke koster motorcyklist livet

En mandlig motorcyklist har mistet livet, efter han tirsdag aften kolliderede med en bil på Thisted Landevej ved Birkelse.

Vagtchef Jan Stagsted hos Nordjyllands Politi oplyser, at ulykken skete, da en 66-årig bilist foretog en uvending ud foran motorcyklisten.

- Motorcyklisten kan ikke nå at undvige, og kører direkte ind i siden på bilen. Motorcyklisten bliver erklæret død, da en læge når frem, fortæller vagtchefen.

Politiet tilbageholder midt på aftenen oplysninger om motorcyklisten, da alle pårørende endnu ikke er underrettet. Bilen blev kørt af en 66-årig mand.

- Han er chokeret efter ulykken, men er ikke kommet fysisk til skade, siger vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland