Undersøger sammenhæng mellem hjemmerøverier

Natten til onsdag blev en 64-årig mand udsat for hjemmerøveri i Nørager. Politiet undersøger nu, om der er en sammenhæng med et andet hjemmerøveri i Himmerland natten til torsdag.

Nordjyllands Politi og Midt og Vestjyllands Politi arbejder nu på at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem to hjemmerøverier i Himmerland i denne uge.

Nordjyllands Politi leder stadig efter de fire mænd, som onsdag begik hjemmerøveri hos en 64-årig mand i Nørager. Torsdag gik det ud over en 69-årig mand i Hvam ved Aalestrup. Politiet undersøger nu, om der kan være en sammenhæng mellem de to røverier og arbejder sammen med Midt og Vestjyllands Politi om at finde ud af, om de har noget med hinanden at gøre.

Vicepolitiinspektør Henrik Skals fra politiet i Himmerland mener ikke, at folk i området behøver at frygte hjemmerøverier, og han mener ikke umiddelbart, at de to episoder er kædet sammen.

Flere nyheder fra TV2 Nord