Undren over isglat motorvej

Især på éen bestemt strækning af Hirtshalsmotorvejen røg mange biler af vejen i morgen- og formiddagstimerne. Mange af bilisterne undrer sig over hvorfor der tilsyneladene bliver saltet mindre nord for Brønderslev end der bliver syd for.

Mindst fem biler blev smadret, da de gled af den spejlglatte motorvej i nordgående retning lige umiddelbart efter Brønderslev.

- Jeg mistede fuldstændig herredømmet over bilen, der endte på taget. Men to polakker kom mig til undsætning, og fik hevet ud af bilen, siger en uskadt bilist Morten Sønderlev til TV2/NORD.

- Det virkede bestemt som om motorvejen var bedre ryddet syd for Brønderslev, siger en anden forulykket bilist, Lasse Thorsen fra Aalborg.

Mange bilister oplever, at motorvejen syd for Brønderslev C-afkørslen næsten altid er saltet i bund, mens der nord for sagtens kan ligge flere centimeter sne og sjap på kørebanen.

Syd for Brønderslev er det éet vognmandsfirma, der rydder motorvejen, mens det er en vognmand, der rydder nord for. I TV2/NORD mandag kl. 19.30 afviser han at være nærig med vejsaltet.


Seneste nyt

fra Nordjylland