Ung mand dømt for besiddelse af børneporno

Den sidste i en række af tre unge mænd har fået sin dom i en sag om optagelse og videresendelse af børneporno.

En 18-årig mand fra Hobro er tirsdag blevet dømt for besiddelse af børneporno ved retten i Aalborg. Den unge hobrogenser havde modtaget en video af et ungt par, der har sex på en båd, og det koster ham i dag fem dagbøder af 500 kroner.

- Den unge mand bekræftede, at han havde modtaget billederne, men han kunne ikke forklare, hvorfor han ikke slettede dem igen, siger anklager Mette Vestergaard.

To andre blev i maj dømt i samme sag, men da et vidne udeblev, måtte den sidste tiltalte i sagen vente med at få sin dom.

De to andre tiltalte i sagen blev idømt 10 dages betinget fængsel for at have optaget og videresendt optagelserne af to af deres venner, som havde sex på en båd.


Seneste nyt

fra Nordjylland