Unge forskere går videre i stor landsdækkende konkurrence

Det nationale center for læring indenfor natur, teknik og sundhed, Astra, afholdt i dag semifinaler i konkurrencen ”Ung Forsker 2017”.

Unge forskere fra grundskolen og gymnasier kæmpede mandag om en plads i den stor nationale finale i Forum i København d. 23-25. april.

Der var celleforskning på programmet da 18-årige Ala Ghaleb Hashim præsenterede sit projekt for de 12 jurymedlemmer, der skulle udvælge finalisterne. Hun havde undersøgt, hvilken effekt nogle bioaktive stoffer fra forskellige typer mælk påvirkede celledeling på tyktarmskræft-celler taget fra en ældre mand. 

 

Som et del af et projekt i skolen er Ala Ghaleb Hashims forskning af kræftceller blevet udtaget blandt 1700 andre projekter til semifinalen. Et projekt, der var så godt, at det også blev udvalgt blandt de 20 semifinalister til at gå videre til finalen i København, hvor deltagelse til EM og VM i science er på spil. Derudover kan vinderen også tage fra Forum i København med en chek på 25.000 kr. 

- Nu skal jeg bare hjem og forberede mig, så jeg kan sige noget nyt og noget klogt til finalen, fortæller 18-årige Ala Ghaleb Hashim, der til dagligt går på Hasseris Gymnasium.

Det er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, Astra, der har arrangeret konkurrencen.

- Grunden til at vi har lavet sådan en konkurrence som "unge forskere" er, det er fordi det er en måde at give børn og unge mulighed for at arbejde med naturvidenskab på en måske mere vedkommende måde, fortæller Katrine Bruhn Holck, der er programleder for Astra.

Konkurrencen havde både en junior-pulje for forskere i grundskolen, og en senior-pulje for forskere i gymnasiet. Fra junior-puljen blev 10 ud af 20 forskere sendt videre til København, mens der i senior-puljen blev udvalgt otte ud af tyve.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland