To unge fra Brønderslev udtaget til DGI's verdenshold

To unge fra Brønderslev er netop udtaget til DGI's verdenshold.

Klokken 12 fredag formiddag fik 14 piger og 14 drenge besked om, at de var udtaget til DGI's verdenshold. To af de dygtige gymnaster er 19-årige Nikolaj Kjærgaard og 24-årige Michelle R. Bengtsen begge fra Brønderslev.

De 28 gymnaster, der kom igennem nåleøjet, skal i 2016 og 2017 på turné i både Danmark og i resten af verden. De skal blandt andet til Australien, Indonesien og Cuba.

Gymnasterne på DGI's verdenhold er blandt de dygtigste i Danmark. De er udvalgt efter deres evner og teknik i gymnastikken, men de er også valgt ud fra deres evne til at undervise. De 28 uddvalgte til verdensholdet skal både give gymnastik og dansk kultur videre på deres rejse rundt i verden.

Nikolaj Kjærgaard er også glad for at undervise og nævner selv en gymnastik sommercamp, hvor han var underviser som en af sine største gymnastikoplevelser. Her underviste han sammen med syv andre omkring 70 gymnsater i alderen 12-16 år.

Michelle Bengtsen, der også repræsenterer DGI Nordjylland, brænder også for at give gymnastikken videre. Hun lever af at undervise. Michelle er uddannet Ergoterapeut, men arbejder som lærer på Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole. 

Verdensholdet starter deres Danmarksturné i september, hvor de besøger 14 danske byer. Derefter starter de deres tur rundt i hele verden.


Seneste nyt

fra Nordjylland