Unge mænd sidder tilbage, når kvinderne rejser

I syv ud af 10 kommuner er der klar overvægt af unge mænd i forhold til kvinder. Tjek din egen bopæl her i artiklen.

Hvis unge mænd i Ringkøbing, Langeland eller Stevns synes, der bliver længere mellem de jævnaldrende kvinder, når de fester i byen, er det mere end blot en fornemmelse.

De unge kvinder rejser nemlig i stor stil mod landets større byer og lader mændene sidde alene tilbage. Det skaber en stor kønsmæssig forskel, viser nye tal fra Danmarks Statistik:

I 69 af landets 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd i 20’erne, end der er jævnaldrende kvinder. I 2013 var antallet af markant mandsdominerede kommuner 59. I år 2008 var det 46.

Uddannelse og savn
- Tallene kan jo godt tyde på en forstærkende effekt af det, vi før har set, siger Kenneth Reinicke, der er lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet, RUC.

Han henviser til, at kvinder i højere grad end mænd vælger at flytte til større byer i jagten på kulturtilbud, højere uddannelse og ditto jobs.

Imens bliver en større andel af de unge mænd hængende i lokalområdet og accepterer deres sociale situation. Firkantet sagt.

quote Nogle bliver selvfølgelig også på grund af stor kærlighed til naturen og hjemstavnen. Og selvom man bor der, kan man jo godt have en kæreste i en anden kommune

Kenneth Renicke, RUC

 Det er nødvendigt for mænd at gøre risikable ting som at køre på skateboard. De har brug for at komme til skade for at blive hærdede, skriver forfatteren bag en ny selvhjælpsbog til mænd. 

- Nogle bliver selvfølgelig også på grund af stor kærlighed til naturen og hjemstavnen. Og selvom man bor der, kan man jo godt have en kæreste i en anden kommune, siger Kenneth Reinicke.

Han påpeger dog også, at kvinder oftere søger partnere med et uddannelsesniveau og job som deres eget.

- Dermed kan fordelingen godt give et savn. Det kan gå ud over det sociale liv, hvis der bliver en række tiloversblevne mænd, siger Kenneth Reinicke.

Med egne øjne
En af de unge mænd, som bor i et mandsdomineret område, er den 25-årige landmand Niels Kjær Sørensen.

Nærmere bestemt bor han i Skive Kommune, som med mere end 28 procent flere mænd end kvinder i 20’erne indtager den femtestørste andel på landsplan.

Og den udvikling har Niels Kjær Sørensen følt på egen krop.

- Jeg har altid syntes, der var for få kvinder i byen i Skive, og antallet falder helt sikkert. Det kan man godt se og mærke generelt, siger han.

Overvægt af mænd i Nordjylland
I samtlige nordjyske kommuner er der en overvægt af mænd i aldersgruppen 20-29 år. Procentmæssigt er forskellen størst i Morsø Kommune og Vesthimmerlands Kommune, hvor der er henholdsvis 24,85 og 24,7 procent flere mænd  end kvinder i aldersgruppen.

Se tallene for alle nordjyske kommuner her:

Mændene er i overtal

Læsø Kommune - 21,05 procent flere mænd end kvinder
Morsø Kommune - 24,85 procent flere mænd end kvinder
Vesthimmerland Kommune - 24,7 procent flere mænd end kvinder
Jammerbugt Kommune - 19,56 procent flere mænd end kvinder
Mariagerfjord Kommune - 19,49 procent flere mænd end kvinder
Thisted Kommune - 19,33 procent flere mænd end kvinder
Brønderslev Kommune - 14,31 procent flere mænd end kvinder
Rebild Kommune - 12,33 procent flere mænd end kvinder
Hjørring Kommune - 12,09 procent flere mænd end kvinder
Aalborg Kommune - 11,93 procent flere mænd end kvinder

 


Seneste nyt

fra Nordjylland