Unik nazibil under hammeren - igen

2,4 millioner var ikke nok. En bilentutiast sagde nej til at sælge sin historiske Mercedes Benz Cabriolet. En højtstående nazileder blev myrdet i bilen i 1942.

Lauritz Lauritzen fra Klejtrup ved Hobro forsøgte søndag at sælge sin sjældne Mercedes Benz fra 1938. Lauritz købte bilen i 1980 og han brugt 11 år på at restaurere den. Det har været en svær beslutning, men nu vil Lauritz sælge bilen.

- Det er fordi jeg er mæt. Jeg bliver for gammel og bilen får mere og mere opmærksomhed. Det er enormt, siger Lauritz Lauritzen.

Det var under restaureringen at bilens grumme historie blev kortlagt. Bilen har nemlig tilhørt Reinhard Heydrich, som under krigen var chef for nazisternes sikkerhedstjeneste og en af hovedarkitekterne bag holocaust. Heydrich blev dræbt i et attentat i 1942 hvor en håndgranat blev kastet op i bilen.

- Bilen kan jo ikke gøre for at den har den historie den har, siger Lauritz Lauritzen.

Bilen er sat til salg hos Campen Auktioner i Randers. Den får stor opmærksom og lederen af auktionshuset er stolt af få lov til at sælge den.

- Det er den mest sjældne effekt vi har prøvet at sælge endnu. Det er jo den eneste der er i verden af den type Mercedes her og det er helt sikkert en af de dyreste effekter vi har haft på auktion i vores tid, siger Finn Campen, der er daglig leder hos Campen Auktioner.

Klokken 13 går auktionen i gang. Købere fra udlandet er med på telefon. Lauritz blev budt 2,9 millioner kroner på en auktion sidste år og det takkede han nej til, så han vil gerne over det beløb. Auktionen går trægt og højeste bud bliver i dag 2,4 millioner kroner og det vil Lauritz ikke sælge for.

- Jeg står ikke og skal sælge. Jeg garanterer dig for at hele min familie er glad for at den komme med hjem igen, siger Lauritz Lauritzen.

Det er ikke første gang Lauritz Lauritzen forsøger at sælge den bilen med den fantastiske historie. I maj 2015 var bilen også på auktion, men heller ikke her var budene høje nok til at bilen blev solgt.

I 2011 producerede TV2 Nords journalist Tommy Hald en miniserie om den historiske bil. Serien er i tre dele, og du kan se dem alle herunder.

[cke_placeholder_file:{"type":"video","caption":"F%C3%B8rste%20afsnit%20i%20miniserien%20%22Heydrichs%20Mercedes%22","id":"31721"}]

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","caption":"Andet%20afsnit%20i%20miniserien%20%22Heydrichs%20Mercedes%22","id":"42071"}]

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","caption":"Tredje%20afsnit%20i%20miniserien%20%22Heydrichs%20Mercedes%22","id":"42073"}]

 


Seneste nyt

fra Nordjylland