Vær opmærksom på udsivende fjernvarmevand

Aalborg Forsyning opfordrer kunder og borgere til at være opmærksomme på udsivende fjernvarmevand.

Varmeforsyningen har i den seneste uge konstateret forøget vandtab fra ledningsnettet.

- Vandtabet fra vores 2 x 1.400 kilometer ledningsnet er i de seneste dage steget til det dobbelte, skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse. 

Det øgede vandtab kan muligvis skyldes, at fjernvarmeledninger eller installationer hos kunderne er blevet skadet.

Skaderne kan være sket i ubenyttede lokaler eksempelvis i lagerrum, garager eller ubeboede ejendomme.

Derfor opfordre Allborg Forsyning, nu alle til at være opmærksomme på udsivende fjernvarmevand i eksempelvis ubenyttede lokaler eller områder på udvendige arealer.

Kunder og borgere skal specielt være opmærksomme på:

  • Damp op ad vejbrønde
  • Kondens eller fugt indvendigt på vinduer i tomme og ubenyttede bygninger
  • Vandfyldte udgravninger
  • Vandpytter på gader og veje, marker eller lignende

 


Seneste nyt

fra Nordjylland