Vandet i Vrensted kan drikkes igen

Forureningen af drikkevandet i Vrensted er fjernet, og vandet er igen i orden, oplyser formanden for vandværket. Foto: Tv2nord.dk

00:17

Efter at skulle koge vandet i flere dage, kan borgere i Vrensted nu igen drikke vandet fra hanen. Vandværket er blevet colibakterierne kvit.

1 af 2

Kogepåbud er fjernet, og beboerne i Vrensted kan igen drikke vandet fra hanen.

Prøverne af drikkevandet i Vrensted er så gode, at der ikke længere er grund til at koge vandet. Det fortæller formanden for vandværket i byen. 

- Vi har lige fået besked fra kommunen, og vandet er i orden, så det kan drikkes og anvendes lige fra hanen, siger Leif Anker Jensen. 

Den knap 300 beboere i den lille by ved Løkken fik mandag besked på, at vandet var inficeret med coli-bakterier. Det var i en råvandstank, at der var problemer, og borgerne i byen rejste en hård kritik af vandværket, man mente, at beskeden om det forurenede vand kom ud for langsomt. 

- VI gav besked så hurtigt, vi kunne. Men det tager altså tid at få printet flyers og delt dem ud til borgerne, hvoraf mange ikke bruger elektroniske medier. Heldigvis var der flere borgere, der i stedet for at brokke sig på Facebook tilbød at give et nap med at dele flyers ud, siger Leif Anker Jensen. 

  Foto: Facebook

 

Flere nyheder fra TV2 Nord