Video: Kæmpe brag vækkede Terndrup

Terndrup-borgerne fik sig en noget anderledes vækning i nat, da hæveautomaten blev sprængt.

Klokken 02.05 lød et ordentligt brag igennem Terndrup. Tre røvere sprængte nemlig hul i Sparekassen Hobro og deres hæveautomat. Og det drøn kunne høres i hele byen.

- Der lød et ordentligt, hult drøn ned igennem huset. Jeg lettede nok 5-10 centimeter fra stolen, så forskrækket blev jeg, siger Orla Pedersen.

- Jeg hørte bare et brag. Jeg tænkte først, at det var noget, der væltede ude i carporten, siger Anne Grethe Andersen.

Bankkunderne skal nu til Hadsund indtil Sparekassen Hobros filial kommer på fode igen.


Seneste nyt

fra Nordjylland