Vikingerne ude af DM

Aalborg Vikings har tabt sin tredje kamp til Bakken Bears og går dermed ikke videre til semifinalerne.

Torsdagens kamp mod Bakken Bears satte sømmet i kisten for Aalborg Vikings. Modstanderne fra Bakken Bears slog for tredje gang i træk Aalborgklubben i DM-spillet med 98-78.

Dermed er vikingerne ude af kvartfinalespillet, da der spilles bedst af fem kampe.

Aalborg Vikings mest scorende spiller i kampen blev Hillary Haley med 31 point, men lige lidt hjalp det mod Bakken Bears.

Bakken Bears var da på forhånd også noget af en mundfuld for Aalborg Vikings. Med sejren over Aalborg har aarhusianerne kvalificeret sig til semifinalerne for 18. sæson i træk.


Seneste nyt

fra Nordjylland