Villa i Sindal ribbes for store mængder medicin

Indbrudstyve endte med en kæmpe medicingevinst, da de begik indbrud i en villa i Sindal. Her fandt de både smertestillende og antidepressiv medicin.

Det var mellem 22. marts kl. 20 og 23. marts kl. 15, at en villa i Sindal fik stjålet over 8 kasser med medicin.

Tyvene var brudt ind ad en rude i hoveddøren. Herefter stjal de et pengeskab, der indeholdte kontanter og en hel del medicin.

Medicinen som indbrudstyvene kom afsted med bestod af 4 kasser med 200 stk. OxyContin, der er smertestillende medicin, 3 glas med 300 stk. Saroten, der er antidepressiv medicin og 4 kasser med 56 stk. Lyrica, der er oftest bruges mod epilepsi.  

Nordjyllands Politi beder om, at man kontakter dem, hvis man ved noget om den stjålne medicin eller tilbydes hælervarer. 


Seneste nyt

fra Nordjylland