Vinden bliver afgørende i Grand Prix Himmerland Rundt

Weekenden står i cyklingens tegn. I Vesthimmerland skal der køres ikke mindre end tre løb i Grand Prix Himmerland Rundt.

 

Alt er klappet og klart på den 189,5 kilometer lange rute med start og mål i Aars. 

Det oplyser løbsleder Mogens Kristensen, som netop har været ude at tjekke, at alle skilte sidder, som de skal. 

- Alle hold er ankommet, og vi forventer, at 190 ryttere stiller til start. Vinden kan give dem nogle udfordringer, de godt 1000 højdemeter trækker tænder ud, og så er de sidste fem rundstrækninger med brosten med til at sortere de svageste fra i finalen, opsummer han. 

Rytterne skal over brostenene i Aars ikke mindre end ni gange, og den knap 200 kilometer lange rute afsluttes med fem ture omkring Aars. 

- Drejer vinden over til en vestlig retning, kan strækningen fra Tranum til Trend Kro blive hård. Men jeg regner med, at Mads Würtz fra Trefor og Jonas Aaen fra Riwal, er de bedste danske bud på en sejr, lyder han bud på en vinder. 

Der er masterstart i Aars klokken 12, og feltet forventes at være tilbage omkring Aars ved 15.45-tiden, hvorefter der køres fem omgange i byen. GP Himmerland Rundt arrangeres af Vesthimmerland Procycling ApS, og årets udgave er den sjette i rækken. 

UCI Continental Teams

  • Riwal Platform Cycling Team Team
  • Almeborg-Bornholm
  • Team TREFOR - Blue Water
  • coloQuick-CULT
  • Team Soigneur-Copenhagen Pro Cycling
  • Team Giant Scatto U23
  • Team Ringeriks-Kraft
  • Team Fix.IT
  • Team Coop-Østerhus
  • Bliz-Merida Pro Cycling
  • Parkhotel Valkenburg CT
  • Team Metec Continental  
  • Rad-net ROSE Team  
  • Christina Jewelry Pro Cycling

Seneste nyt

fra Nordjylland