Virksomheder raser over ny vejafgift

Foto: Lone Vad Dam (arkiv)

En ny lastbilafgift vil ramme skævt, så den især belaster erhvervslivet i Nord - og Vestjylland. Det mener flere brancheorganisationer.

En ny kørselsafgift for lastbiler kan få store konsekvenser for erhvervslivet. Det mener flere brancheorganisationer, som derfor appellerer til regeringen og Folketinget om at ændre planen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Regeringen har endnu ikke fremsat et konkret lovforslag om den nye vejafgift for lastvogne. Det er dog planen, at loven skal gælde fra 2015, og blev principielt vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2009 som led i en plan om grøn transportpolitik.

Regeringens ønske er nu at indføre en kørselsafgift baseret på antal kørte kilometer. Et system som kendes fra andre lande i Europa. Det vurderes, at den danske afgift kan blive på ca. 1,50 kr. pr. km.

Han peger samtidig på, at afgiften især vil få konsekvenser i visse dele af landet.

- Den vil generelt ramme virksomheder med et stort transportbehov og områder med langt fra produktionssted til afsætning. Omkring hver fjerde kørte kilometer med dansk lastbil har start- eller slutdestination i Nord- og Vestjylland, siger Michael Svane til Jyllands-Posten.

DI Transport vurderer, at virksomheder i Nord- og Vestjylland samlet skal betale 625 mio. kr. årligt med afgiften. Det er ifølge organisationen mere end hele Hovedstadsområdet og Sjælland.

Også Landbrug & Fødevarer kæmper imod den nye kørselsafgift.

Flere nyheder fra TV2 Nord