Virksomhedssucces

Krisen har kradset i flere år, men et nordjysk firma trodser krisen og udvider forretningen.

Det er ejeren Kim Larsen af Vodskov-virksomheden VME Vodskov og Murer Entreprenør A/S, der ser stort på krisen og laver store planer for fremtiden.

Kim Larsen har netop opkøbt murerfirmaet Simonsen & Wendt, der har adresse på Nibevej i Skalborg.

Baggrunden for opkøbet var behovet for et generationsskifte i Aalborg-virksomheden, der blev etableret i 1895 og siden 1997 har haft Kim Laursen og Poul Nielsen som ejere. Da Poul Nielsen planlægger at gå på efterløn i nærmeste fremtid, stod fremtiden åben for Simonsen & Wendt.

- Jeg skulle enten finde en ny medejer og partner, afhænde virksomheden eller noget helt tredje - og det blev så en tredje løsning. Men vi har jo været gode kolleger i branchen igennem mange år, så vi er meget trygge og tilfredse med aftalen med VME, forklarer Kim Laursen, der nu får funktion af byggeleder i den nye virksomhedskonstruktion, mens Poul Nielsen indtræder i administrationen, hvor virksomheden fortsætter som hidtil under det nye navn.

Virksomheden fortsætter under navnet VME Simonsen & Wendt ApS.


Seneste nyt

fra Nordjylland