Voldsomt vejr aflyser færge

Nu mærker færgeselskabet Fjordline alvoren af de dystre vejrudsigter.

Blæsevejret har for alvor fået sit tag i Nordjylland, og Fjordline har måtte tage konsekvenserne deraf. De har valgt at aflyse færgeafgangen fra Hirtshals til Kristiansand med MS Bergensfjord.

Færgen skulle have sejlet mandag klokken 20.

På deres hjemmeside skriver de, at afgangen er 'aflyst grundet dårlige vejrforhold'.

Indtil videre er meldingen, at selskabets andre afgange går som planlagt.


Seneste nyt

fra Nordjylland