Wichmann tager to år mere i AaB

Foto: Allan Storkborg

AaB har forlænget aftalen med Mathias Wichmann indtil 30. juni 2015.

AaB har forlænget med Mathias Wichmann. Det skriver klubben i en pressemeddelelse. Wichmann skiftede som lilleput til AaB fra samarbejdsklubben B 52.

AaB-direktør Lynge Jakobsen siger om forlængelsen med Wichmann:

- Wichmann er et produkt af vores dygtige talentarbejde og efterhånden også en af vores såkaldte ældre unge spillere i truppen.

- Det er vigtigt for os at holde fast i en gruppe af spillere, så vi kan fortsætte vores trend med at benytte mange unge spillere, og der er ingen tvivl om, at Mathias som kreativ fodboldspiller stadig har stort udviklingspotentiale, siger Lynge Jakobsen.

21-årige Mathias Wichmann, der har spillet 13 U-landskampe for Danmark, glæder sig ligeledes over den nye kontrakt:

- Jeg er glad for at være i AaB og mener også, at det er her, jeg kan fortsætte min udvikling bedst.

Mathias Wichmann er noteret for 81 officielle kampe og tre scoringer for Hele Nordjyllands Hold.

Flere nyheder fra TV2 Nord