- Da han var død, oplevede jeg en blanding af, at jeg var meget, meget brugt, og jeg var selvfølgelig meget, meget sorgfuld, fordi han er mit livs kærlighed.

Sådan lyder det fra sognepræst i Dronninglund og Dorf Kirke, Hanne Svensmark fra Aalborg. For 21 år siden mistede hun sin mand, da han begik selvmord.

Og efter hendes mands selvmord, manglede hun et tilbud, der kunne støtte hende og hjælpe hende med sorgen.

- Den tungeste tanke for mig, har hele tiden været det der med, at jeg ikke kunne hjælpe ham, at kærligheden ikke var nok til at hjælpe ham igennem det, der plagede ham.

Hvert år mister omkring 600 danskere livet til selvmord, og her i Nordjylland lå tallet i 2023 på 60 personer.

Det betyder, at hver afdøde efterlader sig fire til fem pårørende. Og det er efterladte, som langt fra får den hjælp, de har brug for, lyder det fra sognepræsten.

Forening får ingen bevilling

Derfor blev hun medlem af foreningen Efterladte efter selvmord, hvor hun var med til at stifte foreningens nordjyske kreds. 

- For mig blev det også en måde at hjælpe mig selv ved at bruge mine erfaringer til fordel for mennesker, der kom til at stå i same situation, forklarer Hanne Svensmark.

Se hele indslaget her:

Onsdag aften holder foreningen støttekoncert, hvor indtægterne går ubeskåret til landsforeningen. Den får nemlig ikke nogen bevilling, og derfor må de rejse midler på andre måder.

 - Det at man har et sted at mødes med nogen, der har prøvet noget lignende, og man ved, man kan komme derhen, så kan man også komme af det, eller få snakket det igennem, som fylder, siger Hanne Svensmark.

Og selvom sorgen aldrig forsvinder, så har Hanne Svensmark gennem årene lært at leve med den.

- Sorg forældes jo ikke. Den bliver ved med at være en livskammerat. Det kan være, jeg sætter mig ned og maler noget, men det kan også være, jeg sætter mig ned og giver mig selv lov til at være ked af det, i stedet for at tænke: "Ej, der er 21 år siden - hvad er det for noget pjat med dig?"  Fordi sådan er det jo ikke. 

Og hendes erfaring med sorgen som livsledsager gør, at hun har gode råd til andre efterladte.

- Hvia man lige har mistet, så kan man ikke tage så meget ansvar selv altid. Hvis man bare er lidt længere henne, så er det at være meget tydeligt overfor sine omgivelser om, hvad man har brug for, siger sognepræsten.