Kulturlivet bør åbne nu, mener sundhedsordfører

Sundhedsordfører for Konservative, Per Larsen, mener at biografer, museer, teatre og resten af kulturlivet bør åbnes nu. Ifølge ham giver det ikke mening, at man kan spise på restaurant, men ikke gå i biografen.

Oprindeligt er genåbningen af blandt andet kulturlivet sat til 17. januar, men Per Larsen (K) mener, at det burde have lov til at åbne allerede nu og ikke om 14 dage.

- Vi ved jo, at biograferne eksempelvis lider nogle store tab i øjeblikket og har gjort det i lang tid, siger sundhedsordføreren.

- Det ville være hensigtsmæssigt at få dem lukket op med den meget begrænsede smitterisiko, der vil være i en biograf.

Ved Movie House i Hjørring håber direktør Benny Bruun også på en snarlig åbning af blandt andet biograferne.

- Vi håber rigtig meget på det, og jeg tror og håber, at vi åbner når som helst, siger han.

Direktør i Movie House i Hjørring, Benny Bruun, står klar med film og tror på, at de kan åbne igen uden yderligere smitte.
Direktør i Movie House i Hjørring, Benny Bruun, står klar med film og tror på, at de kan åbne igen uden yderligere smitte.
Foto: Mick Knive Anderson

Enhedslisten uenig i lempelse af restriktioner

Stigende smittetryk og indlæggelsestal bekymrer sundhedsordfører hos Enhedslisten, Peder Hvelplund, som afviser at lempe på nogen former for restriktioner her og nu.

- Jeg tror, det er ret afgørende, at vi lige afventer de næste dage og næste to til tre uger, siger han.

- Vi har stadig et sundhedsvæsen, som vil blive temmelig presset på kapacitet, som skal imødese et stigende antal indlagte, siger Peder Hvelplund (EL).

Peder Hvelplund (EL) er ikke klar til at se på en lempelse af restriktionerne.
Peder Hvelplund (EL) er ikke klar til at se på en lempelse af restriktionerne.
Foto: Mick Knive Anderson

Ved Aalborg Zoo ser man hellere en fuld åbning af kulturlivet i stedet for en delvis.

- Drømmescenariet er, at man ikke laver en halv åbning, men åbner os helt, når tiden er til det, siger direktør Henrik Johansen.

Folketingets sundhedsordførere mødes onsdag med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for at drøfte genåbning af kulturlivet.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland