Nogen har problemer med at trække vejret, nogen har ondt i hovedet og er så trætte, at de ikke kan gå på arbejde. Læger er overraskede over hvor mange patienter, der får senfølger efter smitte med COVID-19.
Selvom ambulanceredder Hans Jørgen Jensen kun har været på job i et par timer, er han nødt til at sætte sig ned på en stol for at få et hvil. Energien er helt i bund.
- Hvis ikke jeg sætter mig ned og hviler, så er jeg ikke til mere. Så er dagen slut, fortæller Hans Jørgen Jensen, mens han får et hvil i en lænestol på Falck-stationen i Aalborg.
Hans Jørgen Jensen blev smittet med COVID-19 i marts. Det var sandsynligvis en patient, der smittede ham, og han har også fået anerkendt sygdommen som en arbejdsskade. Han var almindelig influenzasyg i ti dage med feber, men her et halvt år efter har han stadig følger af sygdommen.
- Senfølgerne for mig er åndedrætsbesvær, og så har jeg koncentrationsbesvær. De ting lagt sammen, så bliver man bare uendeligt træt, siger Hans Jørgen Jensen.
Jeg tror da på at jeg får det godt igen. Det skal nok komme, men i takt med at tiden går og man ikke lige mærker en bedring, så kan man da godt blive sådan lidt nervøs og tænke på, hvor lang tid skal det her vare ved.
Læger er overraskede over senfølger
I følge professor og infektionsmedicinsk overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, er senfølgerne mange. Patienter, der har haft COVID-19 fortæller, at de i månederne efter blandt andet lider af træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsesvigt og vejrtrækningsproblemer.
- Vi ved, at senfølgerne er reelle. De følger efter COVID-19 sygdommen. Vi ved desværre så ikke så meget om, hvad det skyldes, heller ikke præcis hvordan vi skal diagnosticere det, og vi ved heller ikke, hvordan vi skal behandle det bedst muligt, forklare overlæge Lars Østergaard.
De foreløbige tal viser, ifølge Lars Østergaard, at det er cirka 10 procent af COVID-19 patienterne, der får senfølger, og det er gerne de 35-55- årige, der er hårdest ramt.
- Jeg synes det er overraskende, at vi ser så typisk et billede, som det vi ser her med både noget, der har med hjernen at gøre, noget med nervesystemet og noget der har at gøre med den fysiske formåen. Det er meget specifikt for netop den her virus, siger Lars Østergaard.
COVID-ramte finder hjælp i facebookgruppe
Anita Stokbro er anæstesisygeplejerske på Aalborg Universitetshospital. Hun har problemer med at trække vejret efter, at hun i marts fik konstateret COVID-19. Sammen med en sygeplejerske fra København har hun lavet facebookgruppen ”Covidramte med senfølger”. Gruppen har nu 6500 medlemmer.
- Vi bruger gruppen til at dele historier. Man skriver om sit forløb, og så er der andre, der kommenterer på det. Vi støtter hinanden og bakker hinanden op, siger Anita Stokbro.
Jeg synes bare, det er vigtigt, at alle får mulighed for at blive behandlet, og at det bliver taget op på et højere plan end lige i den enkelte region. Det skal tages nationalt, for det er jo noget, der findes i hele landet
Har man senfølger skal man henvende sig til egen læge, der kan henvise videre. Men lige nu er der ikke nogen retningslinjer for, hvilke behandlingstilbud patienterne skal have, og derfor forsøger lægerne sig frem.
- Vi ved selvfølgeligt ikke, hvad den bedste behandlingsmulighed er i øjeblikket, men vi prøver at give nogle tilbud, som minder om det, man i øvrigt får, hvis man for eksempel har svært ved at få vejret, hvis man ikke kan helt det samme rent fysisk, eller hvis man har haft hjernehindebetændelse (meningitis), som nogle af symptomerne faktisk minder om, siger Lars Østergaard.
Anita Stokbro har selv taget initiativ til at forsøge sig med astmamedicin. Hun har følt sig alene med senfølgerne, og hun mener ikke, de praktiserende læger indtil nu har været rustet til at vide, hvad de skal gøre.
Facebookgruppen og flere fagforeninger har presset på, for at der kommer nogle nationale retningslinjer for behandlingen, så det ikke bliver tilfældigt hvilken behandling, man bliver tilbudt. Det er Sundhedsstyrelsen nu i gang med at lave.
- Jeg synes bare, det er vigtigt, at alle får mulighed for at blive behandlet, og at det bliver taget op på et højere plan end lige i den enkelte region. Det skal tages nationalt, for det er jo noget, der findes i hele landet, siger Anita Stokbro.
Bekymret for fremtiden
Hans Jørgen Jensen har også smittet sin kone, som også lider af senfølger. Han har fået nedsat sin arbejdstid med en tredjedel for at kunne holde til hverdagen, og han har en aftale med Falck om, at han mindst skal have 24 timers hvile mellem hver vagt for at han kan holde til det.
- Min egen læge mente faktisk, at jeg skulle fuldtidssygemeldes. Det syntes jeg ikke lige, jeg kunne overskue eller se mig selv i. Jeg synes jo også godt, jeg kunne arbejde, siger Hans Jørgen Jensen.
Fremtidsudsigterne er rigtig vanskelige at sige noget om præcist. Det, vi kan se, er, at det går bedre og bedre for langt de fleste, og så længe det går i den rigtige retning, så er der også håb for, at det går helt over en dag
Det, der bekymrer Hans Jørgen Jensen mest nu, er, at han ikke ved, hvor længe han skal døje med sine senfølger.
- Jeg tror da på, at jeg får det godt igen. Det skal nok komme, men i takt med at tiden går, og man ikke lige mærker en bedring, så kan man da godt blive sådan lidt nervøs og tænke på, hvor lang tid skal det her vare ved, siger Hans Jørgen Jensen.
Der er patienter, der spørger sig selv, om de mon skal leve resten af livet med senfølgerne af COVID-19, men det tror Lars Østergaard ikke, at der er mange, der kommer til at opleve.
- Fremtidsudsigterne er rigtig vanskelige at sige noget om præcist. Det, vi kan se, er, at det går bedre og bedre for langt de fleste, og så længe det går i den rigtige retning, så er der også håb for, at det går helt over en dag, siger Lars Østergaard.
Sundhedsstyrelsen forventer at de nationale retningslinjer for behandling af COVID-19 senfølger kommer senest i starten af oktober.
