Lokale bakker om om Himmerlands Teater

Himmerlands Teater har arrangeret et støttearrangement i dag, hvor de lokale kan bakke op. Der er brug for det, for teatret har ikke kunnet søge hjælpepakker.

Lørdag præsenterede Himmerlands Teater deres sæsonprogram. Det bliver en sæson, som ser ud til at blive markant anderledes end nogen havde troet. 

Det lille teater ved stadig ikke om der er hjælp fra Regeringen, så i dag slog de dørene op til et særligt støttearrangement. Både Johannes Bengtsson og hustruen etog i dag i teateret. Begge er stamgæster, og derfor var de heller ikke i tvivl, da de hørte at teateret bød indenfor. 

- Det var simpelthen så god en idé, de har fået - vi var meget overraskede over, at de ville lave sådan noget, så det ville vi lige se, siger Johannes Bengtson. 

Nye boller på suppen

Indenfor kunne de mange gæster møde skuespillerne og hinanden. Og så kunne de nærstudere årets program. Et program som byder på flere spændende tiltag til trods for corona. 

- Som noget helt nyt skal vi have en forestilling for mødre og fldre på barsel. Så en enkelt dag spiller vi klokken 10, og så kan man tage sin baby med og man kan amme, skifte, gøre ved og se teater og komme lidt ud hjemmefra, fortæller Susanne Sangild, teaterleder ved Himmerlands Teater. 

Gæsterne kunne også købe sæsonkort og speciallavede støttetasker. For teateret handler det om at overleve frem til der igen kan komme gæster indenfor til forestillingerne.

- Vi har jo ikke rigtig vidst, om vi var købt eller solgt. Og vores redningspakker er slet ikke forhandlet på plads endnu, så vi har ikke kunnet søge noget som helst. Vi ved stadig ikke rigtig, om vi får en lille smule erstatning, for de forestillinger, vi ikke kunne spille, forklarer Susanne Sangill. 

En lind strøm af mennesker

Første forestilling bliver til september og at dømme efter fremmødet er publikum klar til at sætte sig til rette på stolene. 

- Lige så lang tid teatret her har eksisteret, har vi været teatergængere fast hvert år, og det fortsætter vi med, så længe vi kan gå, siger Johannes Bengtson. 

Johannes Bengtson og hustruen var langt fra de eneste, der slog et smut forbi teatret i dag. Der var mange mennesker, og det vakte glæde hos teaterlederen.

- Folk er kommet i en lind strøm ud og ind, og sagt: Wow, hvor er vi glade for at se jer igen, fortæller hun. 


Seneste nyt

fra Nordjylland