henrik.arildskov

Abonnér via RSS

En af de største glæder i haven er at følge udvikling og vækst af planter, man selv har opformeret. Det kan være sommerblomster eller køkkenurter som eksempel på enårige vækster, eller træer og buske, der tager mange år om at opnå en rimelig størrelse. Især de sidstnævnte har altid fascineret mig, så hvert år bliver der sået frø og skåret stiklinger af forskellige vækster.
De fleste frøformerede er selvsåede planter, som jeg finder rundt om i haven(se billede). I år har jeg valgt at satse på forskellige typer af ahorn samt blåbælg,populært kaldet "død mands finger". Begge plantetyper sætter bunker af spiredygtige frø, så det vrimler med småplanter i busketterne, hvor de kan udvikles i fred for hakkejern og kultivator.
Småplanterne tages forsigtigt op og plantes i en humusrig muldjord i potter. Disse placeres på et skyggefyldt sted i køkkenhaven, hvor de står indtil frosten holder sit indtog. Den første vinter tilbringer de i bunden af drivhuset, hvor de dækkes let med granris. Har man ikke drivhus, kan de udmærket overvintrer på et beskyttet sted på friland. Næste forår pottes de op i større potter og sættes i køkkenhaven, hvor de forbliver 3-4 år indtil de har opnået en passende størrelse til udplantning.
Det sjove ved at arbejde med frøplanter er deres uforudsigelighed. Mange gange fremkommer der på grund af krydsbestøvning planter, der er meget forskellige fra moderplanten. De kan få andre bladformer, vækstform og udviklingshastighed. Man kan endog være så heldig at få planter, der er mere modstandsdygtige overfor sygdomme og mere hårdføre overfor kulde og klimasvingninger. Jo, det er spændende at arbejde med frøplanter.
Vil man være rimelig sikker på at få planter, med samme egenskaber som moderplanten, kan man anvende stiklingeformering. Den vender jeg tilbage til i mit næste indlæg.

Sommeren er kommet til Nordjylland. Kviksølvet i termometeret stiger hastigt og nærmer sig de 30 grader. Solen bager, og kun en svag brise gør det udholdeligt at lave lidt havearbejde. Alle levende skabninger tørster - undertegnede indbefattet. Væske skal der til. En pilsner skylles ned efterfulgt af et stort glas koldt vand. Øl er godt, men det hjælper ikke en disse på væskebalancen i denne hede. Det er vand, der er behov for, og mange af havens planter trænger gevaldigt. Det kunne være fristende at sætte vandsprederen igang. Starte fra en ende af, og give hele baduljen en bundbløder.
Men nej ! Det er ikke nogen god ide. Vand er en livsnødvendig ressource, som skal bruges med omtanke, så lad os lige aktivere "de små grå" før vi skrider til handling.

For det første er det dybt godnat at vande i høj solskin. En stor del af vandet fordamper inden det rammer jorden og kommer planterne til gode.

For det andet er det ikke alle planter, der har behov for et fugttilskud. Veletablerede træer og buske har et dybtgående rodsystem, og skal nok klare sig. Græsplænen klarer megen tørke før den tager skade. Den kan tåle at henligge som en kokosmåtte i ugevis, og får sin grønne farve tilbage næste gang vi får en regnbyge.

Det, der trænger mest til vand, er følgende:

1. Krukker og potter med begrænset volumen.

2. Sommerblomster, der er udplantet i forsommeren, og som derfor har et begrænset rodsystem.

3. Bladholdige køkkenurter som salat, kartofler og jordbær.

4. Drivhusvækster, der står ved meget høje temperaturer.

Apropos drivhuset:

Det er på tide at skygge huset med net eller skyggepasta. Uden skygge kan temperaturen nemt komme op på over 30 grader, og det er der ingen planter, der bryder sig om. Vand kan ikke løse problemet - der skal skygge til.

Sluttelig vil jeg lige omtale mine drivhusroser, som har udviklet sig forrygende flot i år. Billedet viser blomster af sorten "Tivoli", og med tændstikken som målestok kan man få en fornemmelse af størrelsen. De øvrige sorter - "Baccara", "Gisselfeldt", "Superstar" og "Polarstern" har været ligeså flotte, og bekræfter mig endnu engang i at et drivhus bør rumme plads til roser.

Lupiner i fuldt flor. Langs veje, i haver og i min blomstereng er det lupintid. De blomstrer så det er en fornøjelse - og de blomstrer længe. De er udmærkede som afskæringsblomster, men de er kønnest, når de står på roden, og gerne i selskab med vilde planter som aften- og dagpragtstjerne, blæresmælde og forskellige typer af græsser. De kommer igen år efter år og smider masser af frø, der villigt spire og hurtigt danner nye, kraftige planter. Da der sker krydsbestøvning er det umuligt at forudsige, hvilke farver der dukker op, men hos mig dominerer blå, hvide, gule, røde og orange i mange forskellige nuancer. Et flot syn, som jeg glæder mig til hvert år op mod sommersolhverv.
Tidlig forår dukker de første blomster op i engen. Der er tale om forskellige typer af krokus, der hurtigt efterfølges at påskeliljer. Mælkebøtter og høgeurt følger efter med deres dejlige gule farver, og når de er afblomstrede følger engelskgræs og hejre- og storkenæb. Når lupinerne og deres ovennævnte følgesvende lakker mod enden, tager rejnfan over, så på den måde er der blomster en stor del af vækstsæsonen. Når frosten har holdt sit indtog i det sene efterår, slås blomsterengen med le, og når det afslåede materiale er tørt og har smidt de sidste frø, fjernes det og brændes.
Blomsterengen er tilplantet med spredte træer af ahorntypen Acer rufinerve, hanesporetjørn, asp, hjertebladet el, forskellige typer af birk og kræge. De giver halvskygge og skaber et fint mikroklima for de vilde urter.
En blomstereng tager sig fint ud også i miniudgave, så har man et hjørne i haven, hvor naturen kan få lov at tage over, vil man få mange glæder. I planteskoler og -centre kan man købe frøblandinger, der passer til jordbunden, lysforholdene og den personlige smag - så det er bare med at komme i gang.

God Sankt Hans-aften.