henrik.arildskov

Abonnér via RSS

Der er ikke mange træer, der blomstrer på denne årstid. Den koreanske euodia - Euodia daniellii er dog en behagelig undtagelse. Fra sidst i juli til omkring 1. oktober prydes den af 15 cm store blomsterstande fyldt med små, hvide blomster, som er særdeles attraktive for bier. På en lun dag kan der være så mange bier i blomsterstandene, at det kan være svært at få øje på blomsterne. Hvorfor nu det ?
For det første har blomsterne store depoter af nektar og udsender en dejlig honningduft. For det andet - og det er måske det vigtigste - har bierne ikke meget at trække efter på denne årstid. Da vi som haveejere har stor gavn af bierne som bestøvere, er det en god ide at give dem gode betingelser også uden for den egentlige bestøve-sæson. Så plant en euodia - hvis du har plads. Over årene udvikler den sig til et ret stort træ med stor skyggevirkning, og vil derfor blive for voldsom i helt små haver.
Euodia stiller ikke særlige krav til jordbunden og kan derfor gro i almindelig havejord. De første år efter plantningen bør den dækkes let om vinteren, men når først rodnettet er etableret er den hårdfør.

I takt med temperaturfaldet og det dalende antal af lyse timer kølnes manges interesse for havearbejde. Indendørssysler virker måske mere attraktive på en kølig, blæsende efterårsdag. Der er dog en enkelt ting, mån ikke må svigte, nemlig ukrudtsbekæmpelse. Står ukrudtet for længe, smider det millioner af frø, som vil give store problemer de følgende år - i ordets bogstavelige forstand "ris til egen bag". Så ud med hakkejern, kultivator og "klør fem" og få sat en stopper for frøspredningen. Hvis ikke nogle timer i ukrudtsbekæmpelsens gode sag er en fornøjelse, skyldes det ikke vejret - men påklædningen !! Og den friske efterårsluft skader ikke helbredet - tværtimod.

God arbejdslyst.

Så er efteråret over os. En af de første vækster i haven, der viser efterårsfarver, er storfrugtet benved - Euonymus sachalinensis. Bladene begynder allerede i september at skifte fra grøn til sart rosa og gullig farve. Samtidig bugner grenene af røde kapsler, hvorfra der hænger orange frø i tynde tråde. Utrolig smuk er denne busk, som over årene kan nå en højde på ca. 4 meter.Nogle eksemplarer udvikler sig til træer med en kort stamme, hvorfra grenene breder sig ud til siderne.
Storfrugtet benved hører hjemme i Japan, Korea og det østlige Sibirien. Den kom til Europa omkring 1890, men blev først rigtig kendt i Danmark omkring 1930. Siden har den været i planteskolernes sortiment, men er stået lidt i skyggen af andre benvedarter, som eksempelvis almindelig benved og vinget benved. Det er en skam, for der er tale om en fuld hårdfør plante, der kan gro i enhver almindelig havejord, og i modsætning til flere andre benvedtyper sjældent angribes af skadedyr, som f.eks. snareorm.
Den blomstrer om foråret med små, grønlige blomster og udvikler 12-13 cm lange og op til 7 cm brede blade med en frisk grøn farve. Bladene falder af allerede i oktober, mens kapsler og frø kan sidde på grenene et stykke hen på vinteren. Selv på denne årstid er busken smuk med en elegant grenbygning og masser af rødlige knopper i skudspidserne.
Storbladet benved er nem at formere. Man kan lave stiklinger eller så de orange frø. Frøene spirer let og udvikler sig ret hurtigt til pæne buske.
De røde kapsler såvel som de flotte, orange frø kan være fristende for mindre børn. Desværre er de giftige, så det er nødvendigt at holde "de små" på afstand eller lære dem, at det ikke er alt i haven, man må putte i munden.

Som de da blomstrer, de hortensiaer. Kønne er de hvert år, men i år er de forrygende. Blomsterklaserne sidder så tæt, at man ligefrem skal lede efter de grønne løvblade, og farverne svinger mellem blåt og lyserødt forårsaget af en ustabil surhedsgrad i jorden. Og hvorfor så denne overdådighed?? De er jo beskåret og gødet med hønsegødning - same procedure as last year.
Det er vejret. Hortensiaer elsker vand i blomstringsperioden, og det har de sandelig fået. Størsteparten af juli og begyndelsen af august har været klassisk dansk sommer med fugtig vejr og moderate temperaturer - ideelle forhold for denne skønne plante, men næppe nogen nydelse for de ferierende. Heldigvis holdt jeg ferie ved Oslofjorden, hvor der mestendels var høj sol og 20 - 25 graders varme, og det i samme periode, hvor skypumper rasede over Aalborg Øst og regnskyerne lå tungt over resten af kongeriget.
Almindelig hortensia hedder på latin "Hydrangea macrophylla". Slægtsnavnet Hydrangea stammer fra græsk (hydor = vand anggos = krukke), og hentyder til plantens forkærlighed for vand samt frugternes facon. Artsnavnet macrophylla betyder storbladet, hvilket passer fint med plantens omfangsrige løvblade. Planten blev fundet i Kina omkring 1770 af den franske botaniker Commersom, som navngav den efter sin kæreste, Hortense Barre. I Napoleonstiden var den meget populær i Frankrig, og tidligere blev den da også herhjemme kaldt Napoleon Bonaparte eller blot Bonaparte.
Mange haveejere - ja, selv Søren Ryge - har opgivet at dyrke hortensia fordi den betragtes som vanskelig. Det er da rigtigt at den kan være frostfølsom og lidt krævende med hensyn til jordbund og vanding, men med lidt kærlig pleje kan man sagtens få planten til at trives. Plantet på et vindbeskyttet sted i en god,let sur muldjord, som er fugtighedsbevarende, vokser den fint. Og hvis man dækker med lidt granris i frostperioder og husker at vande, hvis det bliver tørt i blomstringstiden, ja, så vil hortensiaer stortrives og blomstrer, som det ses på billedet. Sluttelig vil jeg nævne et par nyere sorter - "Alma", Bella", "Clara" og "Dorthea", som er fremavlet i Danmark. Det er sunde sorter med god resistens overfor frost.
Så, kære haveejer, lyt ikke til defaitisternes klagesange, men plant denne sensommerens skønhed.