BilledeMogens kommer forbi Blokhus FC

Onsdag den 23. september 2009 vil fremover altid blive husket i fodboldklubben Blokhus FC. Det var dagen hvor det lokale 2. divisionshold skulle møde et af Danmarks bedste og mest populære fodboldhold, Brøndby IF i pokalturneringen. Vi var med fra græsset blev slået, til kampen sluttede.  Det blev en dag med søstrene fra Pandrup Kro, familien Nielsen fra Saltum, Blokhus Vikings, de trofaste tilskuere Niels Peter og Johannes, materielmanden Ingolf, sikkerhedschefen Flemming Dahl, butiksejeren Tommy Bach og de andre 3.000 tilskuere på Jetsmark Stadion. Se programmet
BilledeMogens kommer forbi Jesper

Mogens kører til den lille by Poulstrup i Vendsyssel. Her bor Jesper Sørensen, der er ramt af sygdommen Progeria. Mogens har længe lovet at Jesper må få en tur i Boblen. Jesper står klar ved byskiltet for at tage imod Mogens. Det bliver til en rundtur i og omkring byen. Først bliver Jespers storbror Jacob hentet i skolen. Jesper vil også gerne vise Mogens den store hønsefarm, der ligger lige uden for byen og Jesper får også arrangeret en fodboldkamp på byens samlingssted, Børnenes Jord, hvor Jesper i bedste Flemming Toft-stil kommenterer fodboldkampen mellem byens mange børn.
Se programmet

BilledeMogens kommer forbi MC Tøserne

For fire år siden blev tøserne fra Fjerritslev trætte af deres mænd og så stiftede de MC Tøserne. En motorcykel klub kun for kvinder. Hver torsdag mødes de foran kirken i Fjerritslev. Der bliver snakket og sladret inden Tøserne triller af sted på deres aftentur rundt i Nordjylland. Pigerne kommer fra forskellige byer i området på hver deres motorcykel. Mogens fik lov og køre med. På en betingelse: han skulle sidde bagpå Elin og hende store Suzuki.
Se programmet

BilledeMogens og Ole kører forbi Nibe

Mogens kører forbi med skønhedsguruen Ole Henriksen, der bor og arbejder i Hollywood men jo stammer fra Nibe. Det er netop Nibe Mogens og Ole besøger. Ole Henriksen var hjemme i Nordjylland i anledning af udgivelsen af hans nye bog, Et Ærligt liv. Mogens havde fået lov at købe det allerførste eksemplar i den lokale boghandel. Det bliver også til et besøg hos Fru Henriksen, Oles barndomshjem, hans første lejlighed, hans første gyngetur, og skolen som Ole ikke har set siden han gik ud som 16-årig. Se programmet
BilledeMogens kommer forbi Høstfesten i Hammer Bakker

Glæd dig til mødet med de to fantastiske konferencier Søren Kanstrup og Jacob Haugaard, når de præsenterer årets Høstfestival i Hammer Bakker med over 1000 udviklingshæmmede fra bofællesskaber og væresteder i hele Nordjylland. Det begyndte nærmest som en lille privat havefest for 20 år siden i haven i Hammer Bakker, men i dag har festivalen vokset sig til en kæmpesucces. Det er en dag de mange frivillige pædagoger og brugere ser frem til. Se programmet
BilledeMogens kommer forbi et biltræf

Hver tirsdag hele sommeren mødes folk med interesse for store, sjove, gamle biler på en rasteplads uden for Aalborg. Her mødes de og sparker dæk og står og praler med hvad deres biler kan i et par timer. De kommer kørende fra hele Nordjylland for at vise sig frem. Mød bl.a. Henning fra Ulsted og Carsten fra Øster Vrå som har samme faste plads hver tirsdag. Mød smarte Connie fra American Wheels i Aalborg, Ib fra Aalestrup i en gammel Ford TT, Marlene fra Aalborg i en ombygget London bus og endelig 89-årige Birger fra Vejgaard, der stadig drøner rundt i sin smarte sportsvogn. Se programmet
BilledeMogens kommer forbi Rio-Ann

Mogens kommer forbi Aalborgs ældste damekjolebutik, Rio-Ann. Indehaveren hedder Rita - en ung dame på 80 år, som er helt med på moden. Det var Ritas mor der startede en systue og sammen åbnede de så Rio-Ann. Butikken er bl.a. kendt for sine hjemmesyede kjoler. Dem syer Ritas trofaste syerske Ele Marie, som forlængst har haft 40 års jubilæum.
Se programmet

BilledeMogens og Ole Henriksen

Mogens brugte en hel dag sammen med Ole Henriksen, da han var i Aalborg for at holde foredrag.
Se del 1
Se del 2
Se galleri

BilledeMogens kom forbi forårsmessen

Mødte du Mogens og resten af TV2/NORD-holdet på den store forårsmesse i Aalborg? Det gik ikke stille af sig - se det store galleri her
Forrige billede
Næste billede
Luk vindue
 
© Copyright 2010 | TV2/NORD | Søparken 4 | 9440 Aabybro | Telefon: 96 96 96 96 | Fax: 96 96 96 79 | E-mail: tv2nord@tv2nord.dk